fredag den 29. november 2013

Dag 25. Onsdag - den sidste hele dag

Så skal der købes ind, og vi skal have souvenirs med hjem. Det er dagens temaer.

Victoria Market var desværre lukket om onsdagen, så vi spiste morgenmad på en sidegade til markedet. Kan vi nå markedet i morgen? Næppe, for vi skal flyve kl 10.20 torsdag, så vi har nok pakket til hjemrejsen. Men der skal lidt bedre planlægning til, for præcis den torsdag vi rejser, skal der være Night Market, og det ville bare være en oplevelse værd. Næste gang, så......

Vi tog ind til byen og så efter de små indkøbsgader, men det var hovedstrøgene, Flinders Lane, Kings Street mm at vi så efter touristic stuff. Der var virkelig meget, men det ved vi jo godt, og opgaven er at udvælge lidt af det mere sjove. Og det er virkelig svært.
Efter indkøb, vejrede vi stemningen, og den var efter en frokost på Grill'd - en kæde med et godt koncept - byg din egen burger. Vi havde prøvet det tidligere, men kunne godt tænke od en "Barbar Burger" med lammekød, og den smagte mums. Den skulle prøves.

Vi gik videre, og så Swanston Street, og ved Flinders station så viden imponerende og smukke Flinders Station. Den gamle bygning der havde været Melbournes Hovedbanegård i snart 200 år, skabte en flot kontrast til det ny byggeri, der var omkring os. Det er som om de nyere bygninger står med respekt op ad de gamle. Det er som om respekt er et gennemgående kendetegn ved meget i den australske kultur, struktur og arkitektur.
I aften skal vi på Little Creatures Dining Hall. Og den er vi spændt på at opleve.

Vi gik over til Eureka Sky Towers og op til 88 etage. Den højeste bygning på den sydlige halvkugle. Det tog 38 sekunder at nå toppen, og når det gik hurtigst gik det med 9 m. i sekundet. En speciel tur op og se byen fra toppen.
Det var en smule diset i horisonten, så vi kunne ikke se så langt som normalt deroppefra.
Det var der man kunne prøve at stå lige ud i den frie luft. Det blev kaldt The Edge. For 12 AUD ekstra kunne men få lov til at stå i et lille rum - 2x2m - der langsomt blev kørt ud fra huset. Stadig i 88. etage. Gulv og vægge var af glas, men en polarisering i glasset betød, at man ikke kunne se gennem glasset. Når den lille boks var kørt ud, vendte de polariseringen i glasset, og pludselig så man helt ned.
Det var ikke en af de ting vi prøvede, for vi holdt os indendørs. 

Efter en kort tur i sporvognen hjem, tog vi en lille lur - slapper - på værelset, og omkring kl 6 tog vi en taxi op til Little Creatures på 222 Brunswick Street.

Det var et bryggeri og samtidig en restaurant. Udvalget af øl var dels deres eget og fra bryggeriet, der hedder The White Rabbit. Vi smagte et par forskellige øl og vi spiste pizza til. Annette tog en med rucolla og champignon. Christian tog en med asparges og ost. Jeg valgte en med stærke kødboller. De smagte godt og godt lavet. Regningen blev på 138,-
Efter en gåtur længere ud af Brunswic Street, hvor vildere efter en som Christian havde været på een gang før, e so havde mistet placeringen. Vi fandt den desværre ikke, så vi hoppede ind i en taxi, og tog hjem til Nomads.  

Ferien er ved at være forbi, så nu er der pakningen tilbage.
Godnat, sov godt - og kom godt hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar