Søndag morgen kl 4.00 er det stadig mørkt i Australien. Stjernerne lyser stadig om kap med månen, der er halvfuld. Og ved Gud, vi har ikke engang tømmermænd. Det er vandflaskerne, der har været nærmest hænderne.
Hele bussen havde stemt om hvornår vi skulle starte dagen og stort set se alle ville se så meget som muligt og komme tilbage til Alice.
Vores tourguide, Brad, er særlig god til at give os ekstra oplevelse, for han kender området særdeles godt, selvom han kun har haft jobbet i 6 måneder.
Op kl 4.00 - morgenmad på kollegie maner, dvs hold dig til, for ellers. risikerer du at der ikke er mere. Annette har efterhånden lært, at det nytter ikke at tage små portioner, med henblik på en "secondround". Så er fadet tomt.
Oprydning hjalp alle til med, så det gik tjept. Vi forlod campingpladsen kl 05.05 i fin tid. Stadig mørkt, og ca. 30 mi. Til King Canyon.
Opstigningens første del kaldes hjerteslagsdelen. Men alle klarede den meget stejle opstigning uden uheld.
Spiste frokost 10.30 og skulle bade derefter i swimmingpool, men der var for koldt. Så bussen kørte videre og med et par stops undervejs er vi nu på vej tilbage til Alice Springs og Haven Backpacker. Undskyld skriften hopper:)
Spise fælles på Montes, som var en hyggelig restaurant/bar. Vi var hele holdet og fik næsten alle burgers. Enten kylling, kænguru, vegetar eller ganske almindelig oksekød. Vi valgte en Mexiburger med supergode fritter til.
Og øl - der må vi siger at de laver ganske godt øl hernede. Vi fik først en "Little Creatures" og efter den en Something, Something, der lige var landet i baren. Lidt mørkere og mere bitter. Super øl. (Something er ikke dens nav. Vi kan bare ikke huske hvad den hedder).
I seng kl. 22.00 Vækkeuret sat til kl. 02:45 - vi skal flyve i ballon.
God nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar